Så skete det igen…….

Endnu en af efterårets herlige jazzaftener løb af stabelen og tog plads i køen af mindeværdige oplevelser.

Åh for en liflig lyd der forplantede sig til mine lyttebøffer og jeg måtte konstatere, at det var ret så længe siden jeg havde hørt N.O.D. – ja, de var som altid på Bornholm og det var jeg også, men desværre fik jeg ikke så meget ud af det i år.

Et særdeles veloplagt mandskab fyrede den af lige fra starten og det med et fantastisk drive som prægede bandet aftenen igennem. Det var rigtig flot gået og der blev kvitteret med klapsalver og et fyldt dansegulv.

Et behageligt bekendtskab var det at møde pianisten Erling, han spillede dejligt og flere af numrene blev fulgt op af sang. Selv da jeg fik den ønskede ”Move The Body Over” lagde han vocal til.
Det var en dejlig fornyelse.

Og så var der trompetisten Fred, ligeså charmerende og flot spillende som jeg husker ham Så det var et dejligt genhør.

Senere – i 3 og sidste sæt, blev jeg indfanget af trompetens helt specielle sound og lydbølgerne drog sydpå, en tur til Canada.

Lettere pikeret syntes jeg pludselig at ”høre” en canadisk nu afdød trompetist Cliff Kid Bastian. Hans trompet havde samme ”lyd”. Det hedder nok noget specielt teknisk som jeg ikke lige har styr på, men lyden var præcis den som jeg nu hørte fra Freds trompet.
Ikke så mærkeligt sagde han efterfølgende, for vi spiller begge den samme spillestil. Det blev en helt speciel oplevelse for mig.

Sådan forløb denne skønne aften og endnu engang glæder jeg mig over al denne musik som gang på gang bringer minderne frem.

Tak for en rigtig dejlig aften i Baghuset.

Annelise